Wolverine støvler – Vinterstøvler og til almindeligt brug

Wolverine startede for mere end 125 år siden med at lave støvler til de amerikanske arbejdsmænd, og har derfor lang erfaring med at lave vinterstøvler.

De er meget solide og trendy støvler, og er et meget populært mærke herhjemme til mænd og drenge.

De har et par hundrede forskellige modeller, hvor mange af dem er rigtige arbejdsstøvler til f.eks. byggebranchen eller serviceindustrien.

Der er også et stort udvalg af jagtstøvler, vandrestøvler og støver til hverdagsbrug.

Mest populære modeller

Wolverine vinterstøvler. Billede fra shoe-shack.co.uk

Wolverine vinterstøvler. Billede fra shoe-shack.co.uk

Jeg spurgte Joel Eiris fra UrbanClothing.dk, hvilke Wolverine herremodeller, der er mest populære, og det er:

  • Apprentice i str. 40-46. Ankel snørestøvle i svineskind med skridsikker gummisål. Fås i farverne honning, lysebrun og sort.
  • Journeyman i str. 40-46. Ankel snørestøvle i læder. DuraShocks sål, og letvægts gummisål. Fås i farverne cognac, honning, mørkebrun og lysebrun.
  • Clapton i str. 40-48. Ankels snørestøvle i svineskind. Fås i farverne mørk grå, brun, sort, rust brun, mørkebrun, honning.

Klassiske robuste ankelstøvler

Wolverine Journeyman. Billede fra planet-sports.com.

Wolverine Journeyman. Billede fra planet-sports.com.

Wolverines støvler er meget klassiske robuste ankelstøvler. Clapton, Journeyman og Apprentice har en hvid sål, der gør dem lette at mærke på i forhold til en rågummisål. Wolverine bruger DuraSchoks, der har stødabsorberende luftpuder i sålen, så de bliver meget behagelige at gå i.

De fleste anbefaler, at købe dem i en størrelse mindre end du plejer at bruge, da de er meget store i størrelsen.

Skaft af vandafvisende læder

Clapton, Apprentice og Journeyman er lavet i vandafvisende læder. Du kan også få lignende Wolverine modeller med Gore-Tex, som der gør skoen 100 % vandtæt, som f.eks. Branson (se modellen her), der er en vandrestøvle med skridsikker ydersål, ekstra komfort i sålen og vibram ydersål, som ofte bruges på vandrestøvler.

Læderstøvler kan gøres vandtætte med f.eks. bivoks, som Sno-seal (kan købes her), der skal opvarmes når det smøres på. Det stopper porerne, så vand ikke kan trænge igennem. Hvis du vil sørge for at dine læderstøvler er vandtætte hele tiden, skal der ofte ny bivoks på. Sno-seal har den ulempe, at det kan gøre læderet mørkere.

Gode varme læderstøvler

Wolverines læderstøvler holder godt på varmen, og brugere på amazon.com fortæller, at de synes er det er behagelige og varme støvler (se brugernes kommentarer her).

Ønsker du ekstra varme, er det en god ide, at investere i et par rigtig varme uldsokker, som f.eks. disse uldsokker af mærket Tumbleweed (se dem her).

Mange anbefaler to par sokker, hvis du fryser om tæerne, og husk at du aldrig bør bruge bomuldssokker, da de holder på fugtigheden. Blandingsprodukter som Tumbleweeds sokker af uld og akryl leder derimod fugtigheden væk fra sokkerne og fødderne.

I nogle af modellerne, f.eks. Apprentice bruges svineskind, som har øget åndbarhed i forhold til læder fra en ko. Øget åndbarhed sørger også for bedre cirkulation, så støvlen ikke bliver klam indeni.

Letvægtsydersål er meget skridsikker

Wolverine har mange forskellige ydersåler, som de bruger på deres forskellige modeller, hvor nogle er udviklet til at være udpræget skridsikre. På Apprentice, Journeyman og Clapton er der en hvid letvægts- ydersål, med bølgede riller, som jeg umiddelbart synes virker mindre skridsikre.

Jeg spurgte en ekspedient i Sportsmaster, som selv havde Wolverine Journeyman, og han fortalte, at han synes, at de er meget skridsikre.

Rengør din Wolverine med en blød børste

Det er en god ide at rengøre dine Wolverine støvler med jævne mellemrum. Du kan børste jord og skidt væk med en blød børste. Hvis de bliver meget beskidte, kan du vaske den forsigtigt i hånden med mild sæbe og varmt vand. Vær sikker på, at al sæben bliver renset væk.

Hvis Wolverine støvler er våde og skal tørre, så åben støvlen så meget som muligt, og fjern både snørebånd og indersålen, og lad støvlen tørre ved stuetemperatur. Du må aldrig stille den ved varmekilder såsom radiatorer eller tørreskab, da læderet kan blive udtørret. Du kan evt. putte avispapir i støvlen.

Det anbefales at imprægnere dine støvler, du kan f.eks. bruge Timberland Balm Proofer (kan købes her).

Læderet kan også holdes blødt og smidigt med læderbalsam, som f.eks. læderbalsam fra Woly (kan købes her).

Mange modeller til ca. 1000 kr.

Wolverine har mange modeller, den dyreste, jeg kunne finde er denne Chelsea-støvle Edmore til 2100 kr. Den billigste er bl.a. Apprentice til ca. 1000 kr.

Wolverine fås i flere sportskæder såsom Intersport og Sportsmaster, der har butikker rundt omkring i landet. Jeg fandt dem også i mange webshops, og har her et udvalg af priser og gode tilbud:

Oversigt over Wolverine vinterstøvler.

Journeyman og Apprentice fås i både en model til damer og en model til herre, så vær opmærksom, hvis du søger efter priser, at modellen til damer er lidt billigere.

Jeg kiggede på Trendsales.dk, hvor der var 5 modeller i kategorien ”aldrig brugt”, de kostede ca. 600 kr. så det er en besparelse på 400 kr., hvis du kan finde dit rette skonummer.

Wolverine er utrolig behagelige

Wolverine Clapton. Billede fra cloggs.eu.

Wolverine Clapton. Billede fra cloggs.eu.

Wolverine er rigtig seje støvler, og af meget lækker kvalitet. Brugerne af Wolverine på amazon.com er begejstrede, og fortæller især om, hvor behagelige, at Wolverines er at gå i, og at de er gode at gå i lige fra starten (se brugernes mening her).

Da støvlerne er meget holdbare, vil du ikke fortryde et par Wolverine, som du kan bruge i mange år fremover.

Dette indlæg blev udgivet i Wolverine og tagget , , . Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Wolverine støvler – Vinterstøvler og til almindeligt brug

  1. Casper skriver:

    Udvider modellen Wolverine Journeyman sig efter den er taget i brug?

    Jeg har købt et par som sidder helt tæt til min fod. Hvis jeg bevæger storetåen kan jeg svagt mærke spidsen af støvlen. Jeg er derfor i tvivl om om støvlen er et nummer for lille. Det er størrelse 42 og normalt bruger jeg 43 – men har læst flere steder på nettet at Wolverine støvler skal købes et nummer mindre end normal skostørrelse.

  2. VinterS skriver:

    Hej Casper,

    Hvis det er i længden, så skal du nok ikke regne med det. Du kan være heldig, men er du ikke, så er chancen for at få dem byttet forspildt. Så hellere få dem byttet nu hvor du kan og så evt. tage en sok i senere hvis du synes at de bliver for store.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.