Viking vinterstøvler til kvinder er af høj kvalitet

Viking laver en lang række vinterstøvler til kvinder, der er både forede og vandtætte med Gore-Tex membran – og så er de oven i købet rigtig smarte.

Viking har specialiseret sig i at lave vandrestøvler til det norske landskab, hvor terrænet er meget ujævnt, og der er sne og is en stor del af året.

Deres vinterstøvler har derfor rigtig gode skridsikre såler, og de er virkelig varme.

Lækre modeller med Gore-Tex

Jeg spurgte Lotte Eriksen fra skoogstovler.dk, om hvilke af Viking modeller, der er mest populære, og den mest populære model til kvinder er:

  • Kaisa i str. 36-42. En høj støvle i ruskind med Gore-Tex. Lynlås i siden og snørebånd foran. Forstærket sål i naturgummi. Fås i sort og beige (link).
Vinterstøvler fra Viking. Modellen kaisa. Billede fra 1ansshop.se.

Vinterstøvler fra Viking. Modellen kaisa. Billede fra 1ansshop.se.

Andre populære modeller i webshopsene er:

  • Summit i str. 36-48. En lav støvle med snørebånd. Gore-Tex og kraftig pile-foring. Naturgummi sål. EVA mellemsål. Fås i lysebrun, mørkebrun og sort. (link).
  • Jasmine i str. 36-41. Snørebånd og lynlås i siden. Læderfod med skaft af tekstil med Gore-Tex. Naturgummi sål og EVA mellemsål. Fås i beige og sort. (link).
  • Viking Deer Hunter i str. 36-48. Tykt læder og Gore-Tex membran. Snørebånd. Ultra Grip Concept mellem og ydersål. Fås i brun og sort.

Viking Summit er en vandrestøvle, men da den er både foret og vandtæt med Gore-Tex er den fortrinlig som vinterstøvle til hverdagsbrug. Det er en unisex støvle, og kan bruges til både kvinder og mænd.

Viking Deer Hunter er også en unisex støvle. Den er udviklet til jagt, og har derfor helt suveræne såler. Den er vandtæt, men er ikke foret.

Unisex og feminine støvler

Viking Jasmine. Billede fra mirapodo.de.

Viking Jasmine. Billede fra mirapodo.de.

Jasmine og Kaisa er udviklet til kvinder og er meget feminine vinterstøvler, der samtidig er 100 % vandtætte med Gore-Tex membran og er ekstra isoleret med for, så de er varme. Kaisa er ca. 8 cm højere end Jasmine, og adskiller sig også ved at ydermaterialet er i ruskind, hvor Jasmine er i stof.

Deer Hunter og Summit er unisex-støvler, og er derfor ikke udprægede feminine. Da de er udviklet til henholdsvis vandring og jagt, er det støvler der vil være rigtig velegnede til at tilbringe mange timer udenfor, og der er lagt stor vægt på, at man kan gå langt i dem.

Det er derfor et godt valg, hvis du f.eks. har et arbejde, der kræver, at du er meget udenfor, eller du leder efter en god støvle du kan bruge til lange ture i naturen.

100 % vandtæt med Gore-Tex membran

Alle støvlerne har den suveræne Gore-Tex membran, som ses i mange af de bedste vinterstøvler. Gore-Tex membranen holder vand ude, men lader samtidig sved og damp slippe ud af støvlen, så du ikke risikerer at ende med våde og svedige fødder inde i støvlen.

Det er bedst at bruge uldsokker, f.eks. disse Weeiy Socks (kan købes her), eller bomuldssokker med syntetisk materiale i, og ikke rent bomuld, da det holder på fodens sved. Hvis du alligevel bruger bomuldssokker, så husk at skift dem ofte.

Isolering og fór holder fødderne varme

Kaisa, Summit og Jasmine har ekstra isolering, og holder derfor rigtig på varmen om vinteren. Kaisa har et pelslignende fór, der ser lunt og lækkert ud.

Naturgummisåler med suverænt vejgreb

Viking Deer Hunter. Billede fra magasinet.no.

Viking Deer Hunter. Billede fra magasinet.no.

Alle Vikings såler er i naturgummi, som er særligt velegnet til kulde, da det beholder fleksibiliteten i minusgrader i modsætning til almindeligt gummi. Viking har meget fokus på at lave nogle gode såler, der passer til Norges ujævne terræn, og der er meget sne og is som nordmændene lever med i en stor del af året.

Viking har udviklet UGC (Ultra Grip Concept), hvor ydersålen bl.a. har gribelameller, der griber fast i underlaget, så du står sikkert på al terræn. Et stift mellemstykke i ydersålen beskytter svangen, når du går i naturen mod f.eks. sten, og sørger for at sålen bøjer de rigtige steder.

Viking Deer Hunter bruger denne teknologi, og Magnus Eriksson fra Testlabnorway.dk har brugt dem flittigt i flere måneder på lange vandreture i Norge for at vurdere dem, og givet dem 5 ud af 6 stjerner.

Han fortæller, at pasformen er rigtig god, og der er god plads. Støvlerne er meget lette at få på, og de holdt tør både indefra takket være den gode åndbarhed og udefra mod regn og vandpytter.

Eneste minusser er, at han synes skaftet kunne være en smule højere, og at sålen er lidt blød. Han ville gerne have at sålen var lidt mere solid, når han går med oppakning. Han fik nemlig vabler, fordi skoen trykkede mod oversiden af foden.

Imprægner med Gore-Tex venlig imprægnering

Det er vigtigt at vedligeholde dine støvler ved at imprægnere dem med en imprægnering, der er sikker for Gore-Tex. Denne Waterstop imprægneringsspray er beregnet til Gore-Tex (kan købes her ).

Det anbefales også at vedligeholde naturgummisålerne med en naturgummi-spray. LaCrosse laver en rigtig god spray, som du også kan bruge til dine Viking vinterstøvler (kan købes her ).

Deer Hunter har læderoverflade, så det er en god ide at give den skocreme jævnligt for at give læderet fugtighed og beskytte det.

Hvis støvlerne bliver våde, så lad dem tørre ved stuetemperatur og aldrig i varmeskab eller ved en radiator.

Vinterstøvler fra 1000 kr. og opefter

Christina fra vikingfootwear.com var så venlig at give mig en liste over de fysiske butikker, der forhandler Kaisa, Summit, Jasmine og Deer Hunter:

Deer Hunter fås i Hubertushuset, Roskildevej 239, 4100 Ringsted, tlf. 57 61 13 60; Michael’s Jagt & Fiskeri, Porthusvej 127, 5700 Svendborg, tlf. 62 21 11 53, Østjysk Våbenhandel A/S, Constantiavej 1, 8722 Hedensted, tlf. 75 89 00 00.

Summit og Kaisa fås i Solrød Sko Aps, Solrød Center 29, 2680 Solrød strand, tlf. 56 13 27 30; Star Sko, Odense APS, Byghøjvej 4, Bellinge, 5250 Odense SV, tlf. 65 96 15 40; og Mølbjerg Sko, Smedegade 89, 8700 Horsens, 75 62 26 96.

Jasmine fås i Star Sko, Odense APS, Byghøjvej 4, Bellinge, 5250 Odense SV, Tlf. nr. 65 96 15 40.

Vikings billigste vinterstøvlemodel er Summit til 1000 kr., og den dyreste model er Deer Hunter til 2500 kr.

Jeg fandt webshops og tjekkede priser, og de sælges i forholdsvis få webshops:

Oversigt over Vikings vinterstøvler.

Oversigt over Vikings vinterstøvler.

Originalfeet.dk har en del partnersites, hvor du også kan finde modellerne til samme priser, bl.a. vast.dk og norseman.dk.

Viking holder tørt på kælkebakken

Viking Summit. Billede fra mirapodo.de.

Viking Summit. Billede fra mirapodo.de.

Viking producerer støvler i topklasse, da deres produkter hele tiden videreudvikles efter samråd med brugerne og specialister på området. De har gjort meget ud af, at få udviklet nogle såler, der er suveræne til terrænet i Norge, og netop i Norge er det meget vigtigt at støvler er skridsikre i al den sne og is.

Deres modeller til kvinder er meget feminine og Kaisa ser helt fantastisk ud til en kold sne-vinter. Gore-Tex støvler er rigtig smarte, fordi de er 100 % vandtætte og ekstremt åndbare på én gang; ellers kan det godt være svært at lave produkter, der er både vandtætte og åndbare på én gang.

Brugerne fortæller også, at støvlerne holder hvad de lover. F.eks fortæller en mor her (i denne tråd), at hendes Viking støvler holdt hendes fødder tørre på kælkebakken i flere timer.

På fluefiske.net fortæller en mand, at han har været rigtig glad for sine Deer Hunter. Der er dog en anden mand, der nævner, at han fik vabler af dem, så han måtte sende dem tilbage. Magnus Eriksson fra Testlabnorway.dk nævnte også at han fik vabler, dog kun med meget oppakning på ryggen.

Der er dog ingen tvivl om, at Viking vinterstøvler vil være et rigtig godt køb. Du kan helt sikkert finde en model, der passer til dit formål, hvad enten du er jæger på jagt efter de rette vinterstøvler; en mor, der skal med på kælkebakken; eller du skal holde fødderne varme en fredag nat i byen efter julefrokosten.

Dette indlæg blev udgivet i Viking og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.