Sorel vinterstøvler til børn – Når du har brug for de varmeste børnestøvler

Sorel er meget populære støvler til både børn og voksne.

Canadisk producerede og beregnet til kolde og snefyldte vintre er de 100 % vandtætte, og kan holde foden varm ned til -40 grader.

Sorel er derfor et rigtig godt valg, hvis du vil være sikker på, at dit barns fødder holdes varme og tørre hele dagen.

Sorel er de originale canadiske støvler med gummifod og sål, der giver total vandtæthed omkring foden.

Mange lækre Sorel børnemodeller

Jeg kiggede på 5 af de største skobutikker på nettet, ellos.dk, smartkids.dk, heppo.dk, brandos.dk og originalfootwear.dk, for at se hvilke Sorel støvler, som er mest populære til børn, og de følgende er de gennemgående modeller:

  • Yoot Pac i str. 24-38 med snørebånd. 100 % vandtæt. Skaft af vandtæt læder med gummibelagte sømme. Testet til -40 grader. Udtagelig inderstøvle i filt. Naturgummisål og -fod. Fås i farverne sort fod/brunt skaft, sort fod/sort skaft, sort fod/lyserødt skaft. (link).
  • Sorel Vinterstøvler til børn. Billede fra pacshopwahl.ch.

    Sorel Vinterstøvler til børn. Billede fra pacshopwahl.ch.

  • Yoot Pac Nylon i str. 24-40 med snørebånd. 100 % vandtæt nylon skaft med gummibelagte sømme, og udtagelig filtstøvle med ydersål og fod af naturgummi. Fås i farvene grå fod/pink skaft, sort fod/ sort skaft. Testet til – 40 grader (link).
  • Snow Commander Toddler str. 24-31. Enkelt velkrostrip i toppen. Skaftet er med PU belagt tekstil. Gummifod. Foret med Thinsulate, Sort fod/pink skaft, sort fod/sort skaft, sort fod/lilla skaft, sort fod/blåt skaft. Testet til -25 grader (link).
  • Tofino i str. 32-40 til piger. Høj støvle med skaft af vokset kanvas inderst og ruskind yderst med kunstpels og snørebånd. Foret med Thinsulate. Ydersål og fod af gummi. Fås i farverne pink fod/grå skaft, sort fod/sort skaft, brun fod/lilla skaft, grå fod/pink skaft. (link).

God plads til tæerne i Sorels Super Trooper

Sorel vinterstøvler til børn, modellen Tofino. Billede fra cloggs.eu.

Sorel vinterstøvler til børn, modellen Tofino. Billede fra cloggs.eu.

Politiken fik i 2007 en fysioterapeut til at vurdere en række vinterstøvler, deriblandt Sorels Super Trooper, for deres pasform og hvor sunde de er for de små børnefødder.

Super Trooper har kun to snørehuller, og så snøre allerøverst til at stramme til om benet. Fysioterapeuten vurderer, at de er alt for svære at stramme til om anklen, så de sidder ordentligt.

Mange af de andre modeller har snører, der går hele vejen op, så jeg går ud fra, at de kan strammes til, så de sidder meget bedre.

Sålen, der er af almindelig gummi på Super Trooper, synes fysioterapeuten ikke er så fleksibel.

Sorel bruger dog vulkaniseret naturgummi på rigtig mange af deres modeller, som f.eks. Yoot Pac Nylon og Yoot Pac. Vulkaniseret naturgummi er meget mere fleksibelt end almindelig gummi, og forbliver fleksibelt i minusgrader, hvor almindelig gummi ellers bliver stift.

Fysioterapeuten vurderer at der er god plads til tæerne inde i støvlen, og en god lige kant, så storetåen ikke bliver klemt. Alt for mange sko og støvler klemmer fødderne, så mange mennesker ender med deformerede fødder og smerter, så det er vigtigt at sørge for, at der er god plads i de sko, som dit barn bruger meget.

Du skal være opmærksom på, at Sorels støvler kan være tunge at have på, og det er en af grundene til at de er helt fantastiske som vinterstøvler i meget sne og sjap, men ikke bør bruges til hverdag af børnene. Det er bedre at tænke på dem som nogle supergode termostøvler, som du giver dit barn på, når du ved, der skal leges i sne, eller det er meget koldt.

Yoot Pac er 100 % vandtæt

Sorel Snow Commander. Billede fra shoebacca.com.

Sorel Snow Commander. Billede fra shoebacca.com.

Yoot Pac og Yoot Pac Nylon er lavet som 100 % vandtætte modeller, hvor skafterne har gummibelagte sømme, for at gøre syningerne vandtætte. Snowcommander har vandafvisende skaft belagt med PU, som man bruger til regntøj, og Tofino har vandafvisende ruskind, og deres gummifødder er 100 % vandtætte.

Sorels model Super Trooper var med i det svenske Testfaktas test af vinterstøvler i 2008, hvor bl.a. vandtætheden blev testet ved, at man lader støvlerne gå 200 000 skridt i vand. Super Trooper klarede sig mindre godt, da den tog vand ind ved henholdsvis 151 887 skridt på højre og kun 49 944 skridt ved venstre.

Både Ecco, Superfit og Viking klarer at gå 200 000 skridt før de tager vand ind. Sorel protesterede imod resultater, da testen er foretaget Gores laboratorium i Tyskland Feldkirchen, og Gore er Sorels største konkurrent.

Testfakta fortæller dog, at der er en uvildig kontrollant når testen foretages, og Sorel blev spurgt før testen blev foretaget. Men denne konflikt er nok grunden til, at Sorel ikke er med i flere af Testfaktas test.

Jeg søgte blandt debatterne på internettet for at se, hvad brugerne mener om vandtætheden, og langt de fleste fortæller at Sorel holder deres og deres børns fødder 100 % vandtætte – du skal selvfølgelig sørge for at købe en model, der er beskrevet som 100 % vandtæt, da nogle af deres modeller ikke er det.

Der er f.eks. en bruger på woman.dk, der fortæller at hendes Sorel støvler stadig er vandtætte efter fem års brug. Der er enkelte, der har været så uheldige at få støvler, der ikke holder tæt, men der er sandsynligvis tale om fabriksfejl, og de kan naturligvis byttes.

Filtinderstøvlen holder på varmen

Varmere støvler skal du lede længe efter. Sorels filtinderstøvle sørger for at holde foden varm for Yoot Pac og Yoot Pac Nylon modellerne, som er testet ned til -40 grader.

Thinsulate holder fødderne varme i Snow Commander og Tofino, og Snow Commander er testet ned til -25 grader, hvorimod at Tofino ikke er testet til et bestemt antal grader.

De er beregnet til de superkolde Canadiske klima, så det er vigtigt, at du ikke giver dit barn Sorel støvlerne på, når der er plusgrader, men venter til vi når under frysepunktet. Ellers kan dit barn svede for meget i støvlerne, og ende med kolde fødder alligevel.

Feltinderstøvlerne kan vaskes

Sørg for at sprøjte naturgummisålen med en gummispray, som f.eks. Lacrosse naturgummispray (kan købes her), og brug imprægnering til ruskind og nubuck, og læderfedt med bivoks til læder.

Feltinderstøvlerne kan vaskes forsigtigt i hånden og hænges til tørres, hvis du får brug for det.

Du kan læse mere om pleje af Sorels støvler i min artikel om Sorels vinterstøvler til kvinder.

Sorel Snow Commander koster ca. 400 kr.

Sorels støvler kan ses og prøves i rigtig mange butikker, f.eks. Paw Sko, Skoringen og Sportsmasters.

Den billigste model er Snow Commander, hvor normalprisen er ca. 400 kr. Den dyreste model er Tofino til ca. 900 kr.

Jeg fandt ikke mange tilbud, da jeg søgte på Sorels vinterstøvler til børn, og jeg synes, at priserne er meget ens i de forskellige webshops:
Oversigt over Sorel vinterstøvler til børn.

Jeg fandt 16 par ubrugte Sorel vinterstøvler til børn på trendsales.dk fra 300kr.

Yoot Pac Nylon er en fantastisk model

Hvis jeg skulle vælge en model til min egen datter, ville jeg vælge Yoot Pac Nylon, da den er 100 % vandtæt og har tre par snørehuller, så den kan snøres ind, så den sidder ordentligt på foden.

Super Trooper ser let ud til at få af og på, men som fysioterapeuten i Politikens test vurderer, er der for få snører til at spænde den sikkert fast på foden.

Andre fordele ved Yoot Pac Nylon er, at den er 100 % vandtæt, og den har udtagelig filtstøvle. Jeg synes det er rigtig smart, at den kan tages ud, og tørres hver dag, så den er klar til næste dag.

Enkelte har klaget over kolde fødder i deres Sorel støvler, og det kan skyldes, at filtstøvlen ikke er helt tør. Tofino og Snow commander har ikke udtagelig feltstøvle, men har et lag af Thinsulate i stedet for.

Sorel er helt sikker fantastiske snestøvler, bare du husker at have nogle andre vinterstøvler, f.eks. Ecco Gore-Tex , som er beregnet til daglig brug.

Links

Testfaktas test 2008
Læs artiklen på testfakta.se her, og se sammenligningen af vinterstøvlerne her. Se Sorels kritik af testen her.

Politikens test 2007
Test af vinterstøvler her og fysioterapeutens vurdering af Sorel vinterstøvler her.

Læs om, hvordan for smalle sko ødelægger mange fødder her.

Dette indlæg blev udgivet i Sorel og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Giv mig besked ved andre kommentarer via e-mail. Du kan også abonnere uden at kommentere.